Krydsfelt: LIVE


Med Krydsfelt: LIVE giver vi tværæstetiske møder og krydsbestøvningerne liv. Her samler vi kunstnere og producenter på tværs af kunstarter og eksperimenterer med nye formater. Med Krydsfelt: LIVE understøtter vi nye nysgerrige og samskabende projekter og værker. 

Når solen ikke skinner, vender solsikkerne hovederne mod hinanden

I vores første Krydsfelt LIVE eksperiment har vi sat to unge kunstnere sammen og bedt dem skabe et værk. ’Når solen ikke skinner, vender solsikkerne hovederne mod hinanden’ er et helt nyt musikalsk værk skrevet og komponeret af Anna Rieder og Viola Faber.

 

Anna Rieder digter, der tilbage i 2020 debuterede med digtsamlingen ’Hindebæger’. Lige nu er hun aktuel med Hjertet er en fold med heste’, som er skrevet sammen med Sidsel Ana Welden. Viola Faber er en komponist og musiker, der udgav sit debutalbum ’Portrætter’ tilbage i september 2021. Udover at arbejde på sit næste album, så læser Viola også på Rytmisk Musikkonservatorium i København. 

 

Med ’Når solen ikke skinner, vender solsikkerne hovederne mod hinanden’ har Anna og Viola skabt et omsorgsfuldt univers, hvor de gennem musik og tekster udforsker den sommerlige lethed, som også opleves som en underlig ensomhed. Og der er fokus på den opløftende fællesskabsfølelse, der er fyldt med ømhed og nærvær.

 

Værket kan både opleves live og som et litterært videoværk.


Den 27. august 2022 opføres værket på Alter Festival i Aarhus. Denne live performance iscenesættes af Lin Wichmann Melkane og Viola Faber og Anna Rieder står på scenen sammen med udvalgte skuespillere og musikere.


Den 1. og 2. september 2022 udstilles værket på Kunsthal Aarhus. Her har Signe Dige animeret Viola Faber og Anna Rieders tekst og musik, og skabt et litterært videoværk. 

 

Værket er støttet af Kirsten Overgaard Hjortholm Olsen og Gunnar Steen Jacobsens Familiefond og er en del af Music City Aarhus 2022.